Bucket list – udlev dine drømme

Bucket list GO DREAM

Bucket list er et udtryk, du helt sikkert har stødt på de seneste par år. De fleste har en idé om, hvad det hele handler om
– nemlig at få skrevet en liste med de ting, man ønsker at nå, inden man rammer himlen.

 

Hos GO DREAM ved vi, at bucket lists kan gøre underværker, selvom konceptet rent faktisk er relativt simpelt. Vi er dog nysgerrige efter at vide lidt mere om de såkaldte bucket lists. Hvor stammer navnet egentlig fra?  Hvornår begyndte konceptet at blive udbredt? Hvordan har det gjort en forskel for os og sidst, men ikke mindst – hvordan kan det gøre en forskel for dig?

First things first – lad os starte med navnet. Udtrykket stammer fra det engelske slang ’to kick the bucket’, som er en humoristisk måde at referere til døden. Ligesom os danskere benytter vendingen ’at stille træskoene’.

Fænomenet ’bucket list’ vandt sit egentlige indpas, da filmen ’The Bucket List’ med Morgan Freeman og Jack Nicholson i hovedrollerne havde premiere i 2007. En i øvrigt virkelig god film, der følger to uhelbredeligt syge mænd, der bryder ud af deres kræftafdeling for at tage ud og opleve alt det, de altid har drømt om.

Hvad har konceptet betydet for GO DREAM?

Bucket lists er noget, der lægger GO DREAMs hjerte meget nær. Faktisk tør vi gå så langt at sige, at vi blev født netop på grund af en bucket list.

GO DREAMs grundlægger Nicolai Bille Krogh havde netop fået en dyster diagnose, som betød, at han højt sandsynligt vil miste synet, inden han fylder 50 år. Sygdommen kaldes ’Usher 2’ og fik uden tvivl Nicolai til at reflektere over sit liv og sin nuværende situation.

Han begyndte så småt at skrive sine tanker ned på et papir i form af en bucket list – ting han ville opleve, inden ’alt bliver sort’. Drømmen om at gøre disse tanker til virkelighed kunne da blive en realitet, da han nu havde en ’bedst før dato’.

For Nicolai blev hans abstrakte drømme konkrete ved hjælp af en bucket list – og de blev til GO DREAM. En perfekt kombination af hans drøm om at blive iværksætter alt imens, han kunne opleve ting som at køre i en Ferrari, flyve luftballon og dykke med hajer. Med GO DREAM kunne han tilmed opfordre andre mennesker til at opfylde deres drømme – og bom tre fluer med et smæk!

Senere blev sloganet ’Make it happen’ tilføjet virksomhedens navn netop for at opmuntre folk til at få udlevet deres drømme, inden det er for sent.

Hvorfor skal du lave en bucket list?

For det første vil vi vove påstå, at konceptet virker. Virkelig godt rent faktisk! For det andet vil vi gerne opfordre folk til at leve livet nu og ikke vente til, at de får en tragisk meddelelse. Og alle vil da gerne leve deres drømmeliv, right?

Så har vi kun få ting tilbage at sige – sæt i gang. Begynd hvor som helst, når som helst. MAKE IT HAPPEN.

Download din bucket list ved at klikke på nedenstående foto:

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.