Vi bliver mødt af en spacy grå bygning midt ude i ingenting. Bygningen er firkantet og ledsages af et højt rundt tårn, der larmer ustyrligt som en gigantisk støvsuger. På et skilt står der ‘Air Experience. Vi er fremme og klar til at prøve bodyflight i en vindtunnel.
I den flade grå bygning bliver vi mødt af et par unge gutter, der allerede er godt pakket ind og tydeligvis spændte på, hvad der kommer til at ske. Vi får rakt et par dokumenter, der skal læses nøje igennem og underskrives før, vi får lov at komme op i luften. Spændingen stiger uundgåeligt ved et kig rundt på de store skærme, der viser små klip fra flyveturen i tårnet.
Det hjælper at se, hvor begejstrede de andre gæster er hos Air Experience – de har trods alt kigget på videoerne længere tid end jeg!
Trukket i den polstrede dragt og klar til bodyflight.
Jeg trækker i den polstrede dragt og smutter ind i et lille lokale sammen med de andre. Instruktøren fortæller kort om den video, vi skal til at se, trykker play og forsvinder diskret ud af rummet. På skærmen begynder en introduktionsvideo til det, vi snart skal mærke på egen krop. Manden i videoen viser, hvordan man skal ligge i luften for at komme højere op, og hvad man gør, hvis man bliver ubekvem.
Derefter kommer vores instruktør tilbage, og så er vi klar til at prøve kræfter med bodyflight i en vindtunnel.
For enden af de mange trapper får os med langt hår udleveret halsedisser – sikke en luksus. Da holdet før os er færdige, bliver vi sluset ind i den indre ring, som omgiver vindtunnelen.
Med det samme bliver jeg ramt af en rasende vind nedefra, og jeg svajer i ryggen for ikke at vælte omkuld.
På en skærm følger vi med i, hvis tur det er og hvor mange sekunder, der er tilbage. Vi skal flyve to gange to minutter, og jeg bliver placeret i midten – både ultraspændt og en smule nervøs. Jeg har før sprunget i faldskærm, og jeg forestiller mig den samme fornemmelse dog med den forskel, at man her har chance for at flyve ind i en væg.
De andre gæster går på skift ind i vindtunnelen og lader sig rive med af legen. Nogle flyver hurtigt til vejrs, mens andre klasker mod jorden som døde fisk på en trampolin – det er ret underholdende at iagttage. Til gengæld er det virkelig svært at forestille sig, hvordan det føles. Lucky for me – I’m next!
Instruktøren tager imod mig, da jeg træder ind på det trampolin-lignende net i tunnelen. Med det samme bliver jeg ramt af en rasende vind nedefra, og jeg svajer i ryggen for ikke at vælte omkuld. Jeg vipper hovedet tilbage, op med hagen, spreder armene op foran mig og langsomt lader jeg mig falde og vupti, så flyver jeg!
De første par sekunder prøver jeg at orientere mig. Instruktøren hiver mig rundt og stopper mig foran et spejl, og da jeg ligger der i luften og kigger på mig selv, helt vægtløs, kan jeg ikke lade være med at grine.
Instruktøren slipper mig, og instinktivt begynder jeg at lave de forskellige moves. Jeg flyver mod toppen, lidt til side, ned og røre ved ”trampolinen” og så op igen. Fri leg i to minutter. Det er en fantastisk oplevelse.
Da lyset blinker er min tur slut, og med et svuptag er jeg ude af tunnelen igen og ser på den næste, der ligger vægtløs i luften. Jeg springer hen til bænken og slår mig ned, fuldstændig oppe at køre – jeg kan næsten ikke vente på min næste tur.
Vi går derfra med et kæmpe smil smurt op til begge ører.
Det er ikke lige så let, som det ser ud. Det er undervurderet, og jeg får da også banket mine knæ ind i tunnelvæggen et par gange, men jeg flyver. Og ud fra en bundærlig vurdering er jeg faktisk ret god til det.
Jeg ved ikke, hvor mange meter jeg er oppe, men det føles næsten ligesom i barndomsdrømmene, og jeg må indrømme, at jeg er stor fan af bodyflight.
Tiden flyver (også), og før vi får set os om, er vores oplevelse fra GO DREAM slut, og vi går derfra med kæmpe smil smurt op til begge ører. Sikke en oplevelse – det skal vi prøve igen!
